Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Dansk/Vecka 31, 2019

Från Wikipedia
Hoppa till navigering Hoppa till sök
Teresa Sampsonia

Teresa Sampsonia (Lady Shirley, 1589–1668) var en adelsdame fra Safavideriget i Iran. Hun var gift med den engelske eventyrer Robert Shirley, som hun ledsagede på hans diplomatiske rejser over hele Europa, hvor han repræsenterede den safavidiske kong Abbas den Store.

Teresa blev modtaget af mange af de kongelige huse i Europa. Efter at hendes mand døde af dysenteri i 1628, forlot hun Iran og levede i et kloster i Rom i resten af sit liv. Hun fik Shirleys lig transporteret til Rom fra Isfahan og der begravet igen; på gravstenen for deres fællesgrav nævner hun deres rejser og refererer til sin adelige tjerkessiske oprindelse.

Teresa er blevet beskrevet som en person, der undergravede patriarkalske kønsroller, som de muslimske og kristne kulturer delte på hendes tid. På grund af deres sammensatte personligheder og eventyr blev Teresa og hendes mand genstand for flere samtidige litterære og billedkunstneriske værker.  ► Læs mere